Toru fortæller...

Uniko niko

Uniko niko er en litterær gadekunster. 

Hendes eneste værk “Medister” er fundet i en kasse i et kælderrum og dateret tilbage til folkeskolen, hvor Uniko niko skulle beskrive et emne efter eget valg. Hun har valgt at udgive værket under pseudonym for at lade barndommens glæde og naivitet stå alene til beundring. 

Litteraturlinjer fortæller, om det en smule absurde værk: 

Det er velsmagende, og jeg ønsker dig en god appetit.

Uniko niko er født i 1987. Hun bor på Østerbro i København. Medister blev udgivet hos Tell me a story, Toru under genren humor i marts 2017. Men Uniko niko forbliver anonym. Tag i stedet og lyt. Rigtig god fornøjelse. Og velbekomme. 

Toru fortæller...

Julia Fabricius Port

I starten af februar 2017 sadlede Tell me a story, Toru igen cyklen og cyklede mod Vesterbro og Enghave Plads og til det begyndende stamsted Kaffeslabberasen for at mødes med endnu en forfatter, der fandt Tell me a story, Toru interessant. 

Julia Fabricius Port var ung og i ro, og Tell me a story, Toru kunne mærke sin egen uro og nervøsitet i stor kontrast. Det var fantastisk! 

Julia var en kvinde i sluttyverne med en stor higen efter at besvare det store spørgsmål: Hvem er jeg? Og en undren og interesse i hvordan erfaringer og minder former et menneske - og omvendt.  

I marts 2017 udgav Tell me a story, Toru Julia Fabricius Ports første digtsamling Minder, der blev fulgt af 3 sammenhængende digtsamlinger. Og i september 2017 digtsamlingen Den menneskelige natur, der for alvor viste Julias rejse som digter og en udviklet skrivestil, hvor billeder (med digteren som fotograf!) bliver en del af sproget.  

Julia er født i 1988. Hun er uddannet psykomotorisk terapeut og opvokset i Sønderjylland. Hun bor på Nørrebro, hvor hun også underviser i yoga og improvisationsdans gennem siden juliaport.dk

Julia Fabricus Ports værker er senere anmeldt ved Hverdagens baggård.

Tell me a story, Toru ønsker dig god fornøjelse med Julia Fabricus Port, som tør skrive om de ting, som kan føles som livlige og forvirrende tanker, inden de falder til ro og igen lader sindet ånde lettet op. 

Toru fortæller...

Gazelle Buchholtz

Den 23. januar 2017 satte Tell me a story, Toru sig til rette på Kaffeslabberasen på Enghave Plads. Tell me a story, Toru skulle mødes med Gazelle Buchholtz.

Tell me a story, Toru havde sommerfugle i maven. Mødet med Gazelle ville blive det første fysiske møde med en forfatter for Tell me a story, Toru. 

Gazelle havde sendt et par tekster om gakkede hverdagshændelser, der nåede ud i groteske tangenter og pustede liv i menneskets forbindelse til naturen. Hun fortalte om sin litterære inspiration i Ray Bradbury, Svend Åge Madsen, Villy Sørensen og Franz Kafka - og om sin opvækst på Nørrebro i København. Og om sit arbejde med formidling hos Tekstgazellen.

Første møde med Gazelle var et meget behageligt førstehåndsindtryk, der for Tell me a story, Torus vedkommende også skulle vise sig at udvikle sig til starten på et meget behageligt venskab. 

Over de næste par måneder udviklede Gazelle sine tekster med en hastighed, der fik Tell me a story, Torus tanker og drømme om det videre arbejde til at flyve mod måne og rundt blandt skyer. I marts 2017 udgav Tell me a story, Torus Gazelle Buchholtzs første værker.  

Gazelle Buchholtzs værker er senere blevet anmeldt ved blandt andet Kulturkulten, ME TO WE FASHION og The Secret Life of a Book Collector.

Tell me a story, Toru håber, at dit bekendtskab med Gazelle Buchholtz vil blive interessant og tankevækkende. Gazelles rejse som forfatter er netop begyndt. Tell me a story, Toru anbefaler på det varmeste at følge denne rejse. Den bliver spændende!

Toru fortæller...

Kaffemøder og de første tekster

Tell me a story, Toru havde fået næsten 15 mails med interesserede forfattere, der alle havde læst et opslag på et bibliotek eller en kaffebar. Flere forfattere ønskede mere information, og mange havde vedhæftet tekster og personlige beskrivelser af drømme og arbejdsmetoder  

Tell me a story, Toru skulle gøre sig mange tanker og blev klogere på koncept og forlag, som spørgsmålene blev sendt retur med svar til de mange forfattere. Og der var meget talent! Tell me a story, Toru kunne løfte hænderne over hovedet for en iværksætterdrøm, der havde mulighed for at udvikle sig! 

I den kolde januar måned 2017 planlagde Tell me a story, Toru sine første kaffemøder. Klar til at fortælle om Tell me a story, Toru og til at møde de første forfattere!

Toru fortæller...

Opslaget #2

Ventetiden var spændende! Og nervepirrende! Og bragte en masse følelser, der rystede i selvværdet hos Tell me a story, Toru. Ville ideen holde? Var andre mennesker også interesseret i et digitalt forlag med fokus på ordet som kunst? Hvem så opslagene? Hvornår ville Tell me a story, Toru høre noget? Var ideen overhovedet klar til møde verden? Var det bedre at stoppe? Kunne Tell me a story, Toru andet end at fortsætte?

Tankerne var mange. Og forvirrende. Ventetiden føltes lang og usikker.

Men pludselig begyndte de første mails at tikke ind på info@tellmeastorytoru.dk...