Toru fortæller...

Iværksætterkursus hos Københavns Kommune

Men hvordan lærer man om alle de ting, som man skal vide og huske, når man starter egen virksomhed?

Ved en helt tilfældig googling fandt Tell me a story, Toru Kurser til opstart af virksomhed og iværksættere ved Københavns Kommune. Og kurset var gratis! 

StartHer er til dig, som har en forretningsidé og et ønske om at være selvstændig, men som mangler den grundlæggende viden og erfaring til at starte virksomhed.

Arrangementerne giver dig både praktisk indsigt og personlig motivation til at omsætte din virksomhedsdrøm til konkret plan og handling.

skrev Københavns Kommune. Tell me a story, Toru tilmeldte sig. Mødte op i lokaler på Njalsgade og Nyropsgade. Hørte foredrag og skrev noter. Fik stillet og besvaret spørgsmål. Brugte tid på at google og læse tilfældige erhvervsblogs. Mødte op igen til speedrådgivning. Snakkede med jurister og en erhvervspsykolog med speciale i kvindelige iværksættere. Og revisorer, der anbefalede kurser hos SKAT. Deltog i kursus hos SKAT. Snakkede og flirtede med andre iværksættere over kaffe i pauserne. Hørte om deres skøre, vilde og geniale ideer. Havde ikke selv lyst til at dele for meget. Kunne pludselig få en tanke: Åh nej! Det må og skal jeg finde ud af! 

Og pludselig en dag efter mere end seks måneder med iværksætteri som en altopslugende hobby var der ikke flere spørgsmål.