Boganmeldere er vigtige samarbejdspartnere for Tell me a story, Toru. De anmelder værker fra Tell me a story, Toru på medier efter eget valg. Deres anmeldelser er baseret på egne oplevelser. 

Boganmelderne modtager værker fra Tell me a story, Toru uden omkostninger men aflønnes ikke af Tell me a Story, Toru. Tell me a story, Toru takker i stedet boganmelderne for deres arbejde ved at gøre opmærksom på deres virke. 

Alle boganmeldere kan kontaktes direkte ved nedenstående oplysninger. Men har du alligevel spørgsmål? Kontakt info@tellmeastorytoru.dk for mere information.


Boginspirationen

har anmeldt Nete Krølls værk LÆNGSEL

Boginspirationen er en blog om bøger. Her anmeldes bøger med 1 til 6 hjerter af en ægte bogelsker, som gerne vil dele sine erfaringer med andre. 

Boginspirationen skrives af en kvinde i midten af 40'erne med stor indlevelsesevne og en forkærlighed for de følelsesprægede bøger, som giver et indblik i verden set gennem forskellige menneskers øjne.

Boginspirationen er skrevet som tanker henvendt til kvinden, der fører ordet, men som indlæggene gøres mere personlige, henvendes bloggen også til den, der læser med. Læs Boginspirationen her.

Bøger.org

har anmeldt Nete Krølls værk LÆNGSEL

Bøger.org knokler for at implementere gode anmeldelser med dybdegående omtaler og præsentationer af nye bøger fra både Danmark og udland.

Med udgivelse af bøger i Danmark følger sjældent et stort budget til markedsføring. Derfor har Bøger.org netop valgt at give sin energi til forlag eller forfattere, som vil drage stor nytte af anmeldelser og omtale.

Læs Børger.org her.

Hverdagens baggård

har anmeldt Birgitte Albæk Henriksens værk En tur igennem Christiansfeld, Ida Scharla Løjmands værker Broer og Kærestesorger, Julia Fabricius Ports værk Den menneskelige natur, Lise Lotte Frederiksens værk En tur på Assistens - En vandring på Assistens kirkegården, Martin Rytter Handbergs værk Nattens forvandling, Nete Krølls værker Minimalistiske erotiske digte og LÆNGSEL og Skjaldens værker Sønderjysk kaffebord og Søhelten admiral Niels Juel og Valdemar Slot og Tigeren

Inge Jørgensen har bloggen Hverdagens baggård. Hun skriver boganmeldelser og om ting, som sker i hende og hendes mands liv.

Følg Hverdagens baggård ved følgende link

Julie the Book Cat

har anmeldt Ida Scharla Løjmands værk Broer

Julie Morup har bogbloggen Julie the Book Cat.

Hos Julie the Book Cat er hver bog en byggesten til det lille spirende bogunivers, som Julie er ved at bygge. På bloggen sker dog også, at du finder et indlæg om Julies kone Luna eller om hendes kat Noir.

Julie er uddannet sygeplejerske og arbejder på en psykiatrisk afdeling for voksne.

Find Julies blog Julie the Book Cat her.

Kulturkulten

har skrevet tanker om Tell me a story, Toru og anmeldt Gazelle Buchholtzs værk Bænkevarmeren og bænkebideren 

Kulturkulten er en blog om kultur i en bred forstand.

På Kulturkulten har alt fra store eksistentielle spørgsmål til mindre emner som boganmeldelser, kulturelle anbefalinger og små grublerier en plads.

Læs med hos Kulturkulten ved følgende link.

Litteraturlinjer

har anmeldt Birgitte Albæk Henriksen værk En tur igennem Christiansfeld, Gazelle Buchholtzs værker Bænkevarmeren og bænkebideren, Grisebasser og Kronhjortens endelige brøl og Uniko nikos værk Medister

Litteraturlinjer er en blanding af omtale, anmeldelse og analyse, der udstråler en blændende passion fra indehaveren, Martin Rytter Handberg.

Martin har udover Litteraturlinjer virksomhederne Korrekturselskabet ApS og The Funky Forest, som tilbyder overnatning i naturen i Langå.

Vil du læse med hos Litteraturlinjer? Eller vide mere om Martin og hans projekter? Klik her.

Josefine May og Kristine Davidsen er gode veninder! På Lushesbooks deler de tanker og meninger om bøger og bogrelaterede emner.

Josefine May er kreativ med masser af fantasi. Hun anmelder typisk bøger inden for genrerne Young adult og fantasy. Josefine bruger meget af sin tid på at skrive og har blandt andet skrevet fanfiktion duologien In Love With A Sugg, som kan læses på den innovative skriveplatform Wattpad.

Kristine Davidsen er bidt af Young adult-genren. I sin fritid har hun mange interesser og dyrker blandt andet musik og dans.

Læs om Josefine og Kristine og Lushesbooks her.

Duygu Arikan har bloggen ME TO WE FASHION.

Med en kandidatuddannelse i Kultur og formidling brænder Duygu for tekstforfatning og kulturelle arrangementer.

ME TO WE FASHION er bygget op med tanke på fællesskabet. Duygu inviterer derfor sine læsere til at deltage aktivt og blive en del af bloggen.

Find ME TO WE FASHION ved følgende link eller følg Duygu og ME TO WE FASHION på Instragram ved metowefashion.dk.

Mellem linjerne

har anmeldt Jeppe Alling Jacobsens værk Énsporet og Doron Haahrs værk Bispetorv

Mellem linjerne opstod efter mange aftener med rødvin og litteraturfortællinger, da tre kvinder i slutningen af 20'erne besluttede at starte en blog, hvor de ville få mulighed for at dele samtaler og indtryk med andre mennesker. 

De tre kvinder bag bogbloggen Mellem linjerne kender hinanden fra lærerseminaret og deler en kærlighed til den gode historie. Alle er passionerede læsere, der ved siden af fuldtidsjob og familier, anmelder de historier, som gør indtryk - både på godt og ondt. 

Mellem linjerne startede i efteråret 2016. 

Læs Mellem linjerne ved følgende link.

Rina's bogblog

har anmeldt Birgitte Albæk Henriksens værk En tur igennem Christiansfeld og Doron Haahrs værk Bispetorv

Karina Frederiksen har bogbloggen Rina’s bogblog. Bloggen indeholder alt om bøger og Karinas eventyr på vejen til forfatter.

Hos Rina’s bogblog kan læseren efterspørge anmeldelser, som Karina blandt andet anmelder på sin YouTube-kanal Karina’s verden.

Find Rina's bogblog ved følgende link. Eller følg Karina Frederiksen på YouTube her.

Louise Bach Jensen elsker bøger! Hun har bloggen The Secret Life of a Book Collector, hvor hun skriver anmeldelser af bøger og om ting, der relaterer sig til bøgernes verden.

Louise oprettede sin blog, da hun savnede et medie, hvor hun kunne dele sine tanker om en netop læst bog. Louise læser Informationsvidenskab og Kulturformidling med specialisering i Kulturformidling på Københavns Universitet.

Læs Louises blog The Secret Life of a Book Collector ved følgende link.